Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Kirkeårets farver

Det ene kirkeår afløses af det næste i en endeløs række, hver især begyndende den første søndag i advent, og sluttende den sidste søndag efter Trinitatis. Kirkeåret følger en kalender, som går ud fra måneåret. Til kirkeårets forskellige perioder er knyttet farver, kaldet kirkeårets liturgiske farver, ofte symboliseret i en liturgisk farvecirkel.  

Violet symboliserer ånd, alvor, passion, anger og bedring. Den anvendes i advents- og fastetiderne som bodens forberedelse til henholdsvis jul og påske. Adventskransen pyntes nu ofte med violette bånd. Den kommer oprindelig fra Tyskland, hvor violet er den liturgiske bodsfarve i katolske dele af landet.  

Hvid er ifølge gammel tradition festens farve. I kirken var den liturgiske farveoprindelig udelukkende hvid, knyttet til dåbshandlingen og Jesus opstandelse. Hvid symboliserer renhed, glæde, hellighed og uskyld. Den benyttes ved højtiderne. Den hvide farve kan erstattes af den gule eller gyldne farve.  

Rød er ildens, blodets, kærlighedens og Helligåndens farve, den symboliserer endvidere lidenskab. I pinsen mindes vi, at Helligånden kom over apostlene i form af ildtunger, derfor den røde farve. Som blodets farve benyttes den kirkens eneste martyrdag, Sankt Stefans dag, 2. juledag.  

Grøn er den liturgiske grundfarve, men tillige naturens farve. Den symboliserer vækst, forår og håb. Grøn er kirkeårets grundfarve, den neutrale farve, og anvendes i Helligtrekongerstiden samt i Trinitatistiden.

Sort er sorgens og dødens farve. Langfredag står i den sorte farve.