Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Historie

Allerede i 1896 ved færdiggørelsen af Vor Frelsers Kirkes udvidelse blev det besluttet at nedsætte endnu en kirkekomité, der skulle arbejde på at få endnu en kirke til byen.

Omkring århundredeskiftet voksede byen stærkt.

Da byen fejrede 25 års jubilæum i 1893 var der 6.400 indbyggere. 7 år senere var der ca. 13.000. I 1911 var befolkningen øget til 19.384, hvorefter det var meget nødvendigt med endnu en kirke i Esbjerg.

I byen var der omkring århundredeskiftet en kraftig vækkelse med stor søgning til kirken og de kirkelige retninger, især til Indre Mission. Et stort søndagsskolearbejde fandtes allerede på dette tidspunkt. I 1884 oprettedes en KFUM afdeling og i 1887 fulgte KFUK efter. De fik lokaler i Skolegade. I 1906 indviede KFUM sin egen bygning "Borgen" i Kirkegade.

Mange af tilflytterne til byen var unge familier, der havde stort behov for kirkelig betjening i form af bryllup, barnedåb og konfirmation.
 

Ved vedtagelsen af Loven om Menighedsråd af 1903, blev det første menighedsråd ved Vor Frelsers Kirke nødt til også at arbejde på virkeliggørelsen af en ny kirke i Esbjerg. Pastor Bruun var formand for kirkebyggeudvalget.

Biskoppen havde meddelt, at der ikke kunne forventes mere end 45.000 kr. i statstilskud. Byrådet ønskede ikke at støtte kirkebyggeriet, men borgmester Lyngbye var dog positiv og anbefalede en privat indsamling i byen.

Kampagnen havde i 1908 nået et resultat på 12.000 kr., så der var lang vej til den forventede byggesum på 100.000 kr.

Grunden på hjørnet af Nygårdsvej og Stormgade blev købt i 1909 for det, der stort set var indsamlet, nemlig 14.000 kr.

Efter diskussion i kirkeministeriet blev det tilladt at lave indsamling i alle de jyske kirker skærtorsdag 1910, til hjælp til opførelse af en ny nykirke i Esbjerg. Resultatet blev skuffende kun 3.600,- kr.

Samme år havde kirkebyggekomiteen sine første møder med arkitekt, kgl. bygningsinspektør J. Magdalhl Nielsen, en kendt arkitekt, der både havde forestået restaurering af kirker og nybyggeri, bl.a. Vanløse kirke.

Efter en festgudstjeneste for 25 års dagen for Vor Frelsers Kirke den 18. december 1912, fortsatte flere af de prominente personer til grundsstensnedlæggelse for den nye kirke. Der blev bl.a. talt over skriftstedet fra Peters 1. brev 2. kap. 6.v.: "Se i Zion lægger jeg en hjørnesten!"

Byggeriet blev overdraget til murermester H.P Tranholm , og det var også lokale håndværkere, der stod for det øvrige arbejde: Tømrer H.P. Hansen og Co., kobbersmed Carl Graff og maler Jørgen Hansen.

Byggeriet blev af forskellige årsager betydeligt mere langsommeligt end ønskeligt.

Indvielsen fandt sted søndag den 11. oktober 1914 med biskop og amtmand i spidsen og med en stuvende fuld kirke.

Esbjerg havde nu fået 2 sogne, men indbyggertallet var nu også på over 19.000. Sognegrænsen kom til at gå ned midt igennem Jyllandsgade. En vigtig ting for den nye kirke var, at hele havnen med Sømandshjemmet kom til at ligge i sognet.

Der har altid være en meget tæt forbindelse mellem fiskerne, søens folk i det hele taget og Zions kirke. Et særligt udtryk for denne tætte forbindelse opstod med mindegudstjenesterne for omkomne fiskere og søfolk, som finder sted nytårsdag. De begyndte i 1930'erne, vist nok i 1936 og bortset fra et par enkelte undtagelser i de første år, har de været afholdt hvert år siden.

De overværes foruden af menighed og pårørende til de omkomne også af repræsentanter for byen og myndighederne, og blev i mange år transmitteret af DR. På den måde blev Zions kirke kendt over det ganske land.

Kirken fik først sit navn, efter at flere andre var blevet foreslået: "Godhavn, Johannes, Lukas, Vestre og Strandby kirke."

Det var biskoppen, der traf beslutningen om navnet "Zions kirke."